Henrik Bruhn og jeg



Kender du Henrik Bruhn? Ham fra programmet “COMEDY-KUREN” fra KANAL 5.

COMEDY-KUREN handler om stand-up komikeren Henrik Bruhn og igennem de 12 afsnit skal Henrik klare 3 store udfordringer:

  • Henrik skal tabe sig 90 kilo.
  • Henrik skal konfronteres med hele sin fortid, og dermed rydde skabet for skeletter, for derigennem at blive et bedre menneske.
  • Henrik skal lave et one-man show om hele processen.

Nu tror jeg ikke, at Henrik Bruhn og jeg har mange ligheder, men jeg må da indrømme, at jeg har fået lidt flæsk på sidebenene, efter jeg stoppede som Sergent i militæret, til fordel for en karriere i IT-branchen. Naturligt nok måske. Feltrationen blev udskiftet med en gratis buffet der mest af alt minder om “daglig julefrokost”, morgenløbeturen er blevet slagtet så jeg kan sove en time længere og generelt bevæger jeg mig bare meget meget mindre. MEN det stopper nu. Jeg vejede i Januar måned 110 kilo – i dag vejer jeg 103 kilo, men jeg stopper ikke her. Mine mål er følgende:

  • Løbetræne minimum 3 gange om ugen
  • Veje under 90 kilo

Kære læser, jeg vil opdatere dig løbende om udviklingen, og jeg lover, at jeg også skriver et par linier, hvis jeg har syndet og fyldt mig med burgere. Dette bliver altså en form for “COMEDY-KUREN” – bare uden Henrik Bruhn, Anders Matthesen og vel egentligt også uden humor 🙂

Jeg tror meget på, at man skal indvie andre i sine mål, da sandsynligheden for succes derved gøres større. Nu vil jeg da gerne vide, hvad du tænker, efter du har læst dette indlæg? Tror du, at jeg når mine mål, eller er jeg dømt til at fejle? (især fordi jeg arbejder i IT branchen, er cola-junkie og elsker god mad?)  Hvad synes du om “COMEDY-KUREN”? (personligt har jeg kun set 5 minutter af det, og har ingen mening) Smid en kommentar! 🙂

Mit primære redskab anno 2005
Mit primære arbejdsredskab anno 2005
Min primære redskab anno 2008
Min primære arbejdsredskab anno 2008

7 thoughts on “Henrik Bruhn og jeg

  1. Pingback: www.anyhed.dk
  2. Cola’en er måske ikke så god, men resten tror jeg godt kan passes ind. Du kan jo godt indpasse motion ind i et IT-job, og du kan jo godt vælge god mad uden at vælge flere kilo flæskesteg :-)… eller… den slags bilder jeg ihvertfald mig selv ind da jeg er lidt i samme situation, bortset fra jeg ikke helt har fået taget mig lige så meget sammen til at komme igang 😛

  3. Det er da den nye SEO-kur 😛

    Om det skal lykkedes – jo, det burde det da kunne, for det er jo “ikke” det store (set i forhold til henrik bruhn – som jo har nået det:o)

    Men mht. usundt mad og alt det, kan det sagtens passes ind i det daglige – så længe du blot rører dig, det har aldrig givet mig problemer 🙂

  4. Jesper: Ja det skal nok lykkes – jeg prøver at droppe colaen i hverdagene, og så kun drikke lidt i weekenden (jeg er især glad for Jack D & Cola) Jeg har desuden valgt “slanke menuen” fremover, således at jeg kun får sunde retter (salat hver dag bl.a.)

    Lars: Du skal da være velkommen! 🙂 Lad os være sunde, og give SEO en helt ny betydning eks. SEO = Slankekur Er Okay 😉

    Nick: God ide – den nye “SEO-kur”! Ja jeg tror nu også at det vil lykkes, men det er naturligvis en stor udfordring.(især når man er mad/slik/alkohol-glad)

  5. Nu faldt jeg tilfældigvis over indlægget, så fandt det egentlig på sin plads at skrive en kommentar med.

    Om et job inden for IT-branchen automatisk betyder bildæk og 10kg ekstra, ved jeg ikke. Men det kan squ godt føles sådan.

    Om end, så er der kun en vej frem, og det er op på hesten. Også når man falder.

  6. Michael: Du er altid meget velkommen til at smide en kommentar.
    Der er ingen tvivl om, at der er nogle brancher, hvor det er lettere at tage på end andre, og det absolut kun i IT-branchen jeg har set så mange med bildæk. Når det er sagt, skal det jo siges, at det altid kan lade sig gøre at tabe sig, blot man har den rette indstilling og opbakning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *