Holder du ferien online eller offline?
Du har sikkert prøvet det: Ferien skal afholdes, og du skal koble fra, men alligevel ender du med at sidde med PCen og lave arbejdsrelaterede ting. Jeg er lidt nysgerrig – hvor mange formår at holde sin sommerferie offline og hvor mange er online under ferien? Og hvorfor har valgt at gøre det som du gør – og hvordan virker det for dig (og den bedre halvdel) ?
Og lad mig da iøvrigt lige benytte lejligheden til at sige god sommer til dig! 🙂
Jeg er nok lidt mere online i min ferie end godt er, men det er en anden slags online end når jeg er på arbejde.
Min ferie har været en Roadtrip i USA de sidste 6 år ( i år er 7. år i træk). Til planlægningen og eksekveringen af denne bruges nettet meget.
Oven i det, så rapportere jeg flittigt på min side fra turen med billeder, beskrivelser og videoer.
Jeg må også indrømme at jeg kigger på min arbejds-mail i ferien. Dog ikke for at svare på noget, men for at rydde lidt op, så jeg ikke kommer tilbage til et uoverskueligt mail-mareridt.
Hej Rene,
Lyder fedt med roadtrip i US – det må jeg snart få prøvet! Jeg skal selv på roadtrip igennem Europa i år, og jeg forventer også, jeg vil lægge billeder op løbende.
Det kan bestemt være et mareridt at komme tilbage fra ferie til en uørt inbox med hundredevis af mails – man bliver bombet mindst et par dage tilbage i tiden.
Jeg holder min ferie så OFFLINE som muligt. Jeg har dog det overordnede ansvar for at IT’en kører i den virksomhed hvor jeg er ansat, derfor har jeg aftalt med direktøren at jeg tjekker telefonen 1 gang om dagen. Just in case…
Jeg tror det er vigtigt for en selv, at man kan koble fra, man bliver hurtigt meget afhængig af lige at tjekke twitter, gmail og newz.dk 🙂 Det er sundt at finde ud af at jorden ikke går under, selvom man “ikke er opdateret” i 2 uger.
Jeg vil opfordre alle “nørder” til at holde ferien Offline!
P.S. God Sommer!
Hej Johnny
Jeg tror du har ret i vigtigheden af at være offline er par uger om året – det er klart også min anbefaling til alle. Jeg tog en kold tyrker forrig år – 20 dage uden internet, hvilket først var nervepirrende og abstinenserne meldte sig hurtigt. Efter 3-4 dage faldt mine skuldre lige 2cm længere ned, og jeg slappede HELT af. Alle burde prøve mindst et par uger offline om året – kan anbefales.
Jeg holder min ferie ved at vaere meget ofline…. men skal lige forbi min nyhedslaeser, et hurtigt kik paa Twitter og aNyhed for at sikre mig, at jeg ikke gaar glip af noget.
Den bedre halvdel? Hun nyder at se et afsnit fra en serie hun holder af, med hollandske undertekster. Og drengene fanger froer i haven.
Og nu tilbage til ferien… ses 😉
Potter
Online så meget som muligt 🙂 For mig er det at være online fritid, så hvis jeg kan komme afsted med det, så gør jeg det gerne.
Det er primært hvis jeg rejser eksotiske steder at jeg undværer.
Mikael
Jeg er mere eller mindre afhængig af at være online, og er altid sikret, ved at have min notebook, og mobile bredbånd, eller min Windows mobile med mig 🙂
Jeg har lige holdt lidt barsel, og i den forbindelse kunne der godt gå op til et døgns tid mellem jeg fik tjekket mail osv, men her til sidst i barsels forløbet tog jeg hele 3 dage offline, og fandt ud af at jeg faktisk ikke have gået glip af noget 🙂
Så, jeg tror bestem også det er sundt at trække stikket (næsten helt) ud i ferien.
God sommer til jer alle sammen.
Jeg holder på at man skal have sin subnotebook med på ferien, for ellers går jeg dagen lang og tænker på hvad der nu kan være at finde i inboxen, når ferien er overstået. Så hellere afsætte en ½ time hver feriedag til mails.
Jeg holder altid min ferie online men kun til at checke mine mails. Defor når jeg rejse, tager jeg altid min Blackberry med.